Support

Ofte stillede spørgsmål

Alt det vi typisk hører fra første-gangs-saunaer og erfarne gus-mestre. Find dit svar nedenfor — eller skriv til os direkte.

Saunateltet

Hvad er fordelen ved et saunatelt?

Et saunatelt er en transportabel sauna-løsning, der gør det muligt at skabe en varm sauna-oplevelse stort set hvor som helst. Det er udviklet til at være nemt at sætte op, effektivt i brug og designet til at holde på varmen, så du får en autentisk saunaoplevelse uden faste rammer.

Hvor høje temperaturer kan saunateltet nå?

Saunateltet kan typisk nå temperaturer på op til 80–100 °C, afhængigt af ovn, brændsel og vejrforhold. Temperaturen kan justeres løbende, så du kan tilpasse varmeoplevelsen efter dine egne præferencer.

Er et saunatelt sikkert at bruge?

Sikkerhed er vigtigt, uanset om du bruger en traditionel sauna eller et saunatelt. Sørg altid for at opstille teltet på et stabilt underlag, så alle pløkker kan fastgøres korrekt, og at brændeovnen står sikkert og stabilt. Det er desuden en god idé at lufte ud med jævne mellemrum. Vores saunatelt er fremstillet i materialer, der både er vand- og ildafvisende.

Hvor mange personer er der plads til?

Saunateltet har plads til 8–10 personer ad gangen, så der er god mulighed for at nyde en behagelig og hyggelig saunaoplevelse sammen.

Hvor lang tid tager det at opstille saunateltet?

Saunateltet kan opstilles på under to minutter ved blot at trække de seks sider ud med et fast træk. Når teltet er rejst, sikres det med kraftige pløkker i hvert hjørne samt barduner langs siderne. Herefter placeres brændeovnen i teltet — og når den står stabilt, er du klar til at tænde op.

Hvor hurtigt bliver saunateltet varmt?

Saunateltet opvarmes typisk til saunatemperatur på 15–30 minutter, afhængigt af vejrforholdene.

Fungerer saunateltet i alt slags vejr?

Saunateltet er udviklet til det nordiske klima og testet i temperaturer helt ned til -30 °C. Med tørt brænde og korrekt fyring opnår du en høj og behagelig varme — selv på de koldeste dage.

Kan saunateltet transporteres i en bil?

Ja, saunateltet er designet til at være sammenklappeligt og kompakt når det er pakket ned — så det er enkelt at tage med til haven, stranden eller naturen.

Brændeovn

Er saunateltet udstyret med en brændefyret ovn?

Ja, saunateltet er udstyret med en brændefyret ovn i rustfrit stål, som sikrer effektiv opvarmning og en autentisk saunaoplevelse.

Hvordan justerer man temperaturen?

Temperaturen kan justeres undervejs ved at tilføje eller fjerne brænde i ovnen samt regulere luftventilen. Du kan også åbne eller lukke dør og ventilationsåbninger. Ønsker du mere damp og en intensere oplevelse, kan du hælde vand på stenene.

Hvor meget brænde anbefales pr. session?

Der bruges cirka 10 liter brænde i timen, og vi anbefaler at anvende birkebrænde — det giver en stabil varme og en ren forbrænding.

Kan brændeovnen anvendes i en traditionel sauna?

Vi anbefaler ikke at anvende brændeovnen som fast installation i en træ- eller indendørs sauna. Ovnen er udelukkende designet til brug i saunatelt og er ikke certificeret til indendørs brug eller andre formål.

Hvordan rengør man skorstenen?

Der er flere måder at rengøre skorstenen på. En enkel metode er at skille den ad og rense den med en børste — fx kan en opvaskebørste også bruges. Sker det jævnligt afhængigt af hvor ofte du bruger ovnen.

Skorstenen sidder fast — hvad gør jeg?

Første gang skorstenen skilles ad kan delene sidde godt fast. Vug skorstensdelene forsigtigt frem og tilbage indtil de løsner sig. Det kræver lidt tålmodighed, men de slipper som regel med tiden.

Skal skruerne på ovnen efterspændes under brug?

Som udgangspunkt skal skruerne ikke spændes løbende under normal brug. De er monteret fra fabrikken og tilpasset så ovnen kan arbejde sikkert under varmeudvidelse.

Brug & vedligehold

Afgiver saunateltet lugt efter brug?

Efter brug kan der i nogle tilfælde være en let lugt fra røg og brænde, især hvis der er brugt træ i ovnen. Lugten aftager hurtigt når teltet luftes grundigt ud. Regelmæssig udluftning og korrekt fyring med tørt brænde minimerer lugtgener.

Hvor lang tid tager afkølingen?

Afkølingstiden afhænger af hvor længe ovnen har været i brug, og den skal altid være helt afkølet før teltet pakkes sammen. Når ovn og sten er tilstrækkeligt kølet ned, kan teltet pakkes ned hurtigt og sikkert.

Jeg kan ikke få teltet varmt nok

Saunateltet er designet til at nå 80–100 °C. Hvis varmen ikke kommer helt derop, prøv følgende:

  • Brug tørt brænde. Fugtigt træ brænder dårligere og giver mindre varme.
  • Vælg hårdttræ — gerne birk. Hårdttræ afgiver mere varme.
  • Fyr godt op og løbende. Hold ilden ved lige.
  • Vær tålmodig med vand på stenene. Vent 2–3 minutter mellem hver gang. Start først når temperaturen er ca. 70 °C.
Brændeovnen laver små lyde under brug — normalt?

Ja — det er helt normalt at brændeovnen giver små lyde under brug, især når den bliver varm. Når der hældes vand på stenene kan der også opstå knitren eller lette klikkelyde — det skyldes den pludselige temperaturændring og er en naturlig del af oplevelsen.

Underlaget under stenene virker ujævnt — er det normalt?

Ja, det er helt normalt og skyldes den høje varme kombineret med den pludselige temperaturændring når der hældes vand på stenene. Det er en naturlig del af processen og har ingen betydning for ovnens funktion eller holdbarhed.

Support & reservedele

Kan man få reservedele til produkterne?

Ja — sagtens. Hiv fat i os på info@gnistnordic.dk, så hjælper vi dig videre.

Stadig spørgsmål?

Vi er kun en e-mail væk

Vi svarer typisk inden for 24 timer. Send en mail med dit spørgsmål, så finder vi en løsning sammen.

Skriv til os